Saison de Noël 2024Saison
|
Stilart: Saison (mørk)
Alkoholstyrke: 9.3%
Malt: Pilsner, Munich I, Carafa II, flaked oats, Caramunich I
Humle: Simcoe (bitter)
Tilsætninger: Figner, boghvede honning, anis, stjerneanis, kanel, rom-infused medium-toast American egechips
Gær: Belgian Saison I Ale (WLP565), Brettanomyces Claussenii (WLP645)
Saison de Noël er en krydret og kompleks jule-saison, der kombinerer klassiske saisonnoter med festlige krydderier og frugtige nuancer. Den har en mørk ravfarvet krop, lettere tåget
og med et holdbart, cremet skum, der emmer af julearomaer. Trods den stærke alkoholprocent, er den tæmmet.
Denne saison bygger på en base af Premium Pilsner Malt, der giver en let og ren maltprofil. Munich I og Carafa II tilfører varme, rige farvetoner og en dybere maltkarakter, mens Caramunich I og flaked oats bidrager med en let sødme og en fyldig mundfølelse. boghvede honning tilføjer en diskret, floral sødme med noter af krydret honning, som giver øllet sin helt egen unikke karakter.
Simcoe-humlen giver øllet en let bitterhed.
Tilsætninger af anis, stjerneanis, kanel og figner fremhæver julefornemmelsen i både aroma og smag. Anis og stjerneanis tilfører et strejf af lakrids og krydret kompleksitet, mens kanel og figner bringer varme, søde og let krydrede toner ind i denne øl.
De rom-infuserede mediumristede chips tilføjer lette lag af vanilje, egetræ og et let romstrejf, hvilket giver dybde til øllets profil og komplementerer de varme krydderier.
Gæren Belgian Saison I Ale tilfører en kompleks gærkarakter med jordagtige, let krydret, peberagtigt præg og frugtige noter mens Brettanomyces Claussenii bidrager med
en let funk uden at være påtrængende.
Smagsnoter:
- Aroma: Varme krydderier som kanel og stjerneanis, hint af lakrids og peber, vanilje fra egetræet, og en diskret frugtsødme fra fignerne.
- Smag: Blød maltsødme med tydelige krydderinoter af kanel, anis og peber, som afsluttes med rom-egens varme og en let tør funk fra Brett.
- Mundfølelse: Fyldig og silkeblød, med en krydret tør afslutning og kompleksitet fra egetræ og krydderier.
Anbefalet serveringstemperatur: 8-10°C, men tag små sip af øllet op igennem graderne, hvor den stille og roligt åbner og ændre sig.
Servering: Ideel i et tulipanglas, hvor både de komplekse aromaer og smagsnuancer bedst kommer til deres ret. For at få hele oplevelsen anbefales det at tage små sip, mens øllet langsomt varmes op gennem graderne – fra en kølig 8°C op til stuetemperatur. Øllet åbner og udvikler sig undervejs, og lagene af krydderi, peber, rom-eg og frugtige toner bliver mere fremtrædende og nuancerede, hvilket giver en dybere og mere intens smagsoplevelse med hver slurk.